Vælg sted:
Global

Shire Global

Vores strategi inden for forskning og udvikling

RD-Genetisk-forskningscyklus

Sjældne og specielle sygdomme

Vores strategi inden for forskning og udvikling er rettet mod specifikke behandlingsområder for sjældne og specielle sygdomme, hvor der mangler behandlingsalternativer. Vi har valgt at fokusere på de områder, hvor vi har erfaring og stor kompetence til at drive forskningsprogrammerne effektivt. Blandt andet har vi udviklet spidskompetence inden for behandlinger med enzymerstatning og proteinerstatning.

Tilpasser virksomheden

Patienter og sundhedspersonale står altid i centrum hos os, men det er også vigtigt at tilpasse virksomheden efter tilsynsmyndighederne – samtidig med at vi gerne vil kunne give vores aktionærer et attraktivt afkast.

Pipeline med den rigtige risikobalance

Vores kultur bygger på innovationer og kalkuleret risikotagning. Selvom hvert forskningsprogram er nyskabende, skal de individuelle risici være forskellige, for at vi kan få en passende risikobalance i vores pipeline. Vores kreativitet bruger vi både i forskningsprogrammerne og til at skabe eksterne samarbejdsrelationer, som giver øget succes for vores pipeline. Vi kan ikke være eksperter inden for alle teknologiområder – derfor giver partnerskabet med eksperter os mulighed for at sprede porteføljen.

De rigtige medarbejdere, den rigtige strategi

Vi stræber efter at sikre en høj og ensartet produktivitet i vores pipeline. Derfor rekrutterer vi de mest kompetente medarbejdere, og vi har en tydelig strategi om at flytte programmer fremad i vores pipeline. Strategien gør, at vi hurtigt kan udvikle innovative behandlinger til vores patienter.

Opbygger vores portefølje

Vi bygger vores interne forskningsportefølje på mål, som er realistiske for behandling af sygdomme, som mangler medicinske behandlingsløsninger.

Øget forståelse for sygdommen

Kernen i vores forskning er rettet mod sygdomme, hvor den bagvedliggende årsag er kendt. Det betyder, at vi begynder med at øge vores forståelse for sygdommen ved at møde patienter og deres familier. Derefter ser vi på sygdommens underliggende biologi og vælger et mål, som kan behandles. Det kræver en fleksibel tilgang for at kunne opdage nye lægemidler.

Verdens førende teknologileverandører

Internt er vores kernekompetence fokuseret på omdannelse af proteiner. For at opnå optimale behandlingsløsninger har vi også strategiske partnerskaber med verdens førende teknologileverandører. Dette giver os flere muligheder for at opdage og udvikle nye lægemidler til sjældne sygdomme.

Fokus på specifikke mål

For at kunne arbejde effektivt videre med disse metoder anvender vi en hypotesedrevet tilgang, som gør, at vi kan træffe kritiske beslutninger i hver enkelt fase i vores pipeline. Ved at fokusere på specifikke sygdomsrelevante mål og løbende lære alt om sygdomsprocessen kan vi skabe livsforbedrende behandlingsmetoder.

 

Information om cookies

Denne webside bruger cookies til at kortlægge, hvordan vores besøgende bruger websiden, og til at forbedre din oplevelse. Du kan altid slette cookies ved at redigere dine cookie-indstillinger i din webbrowser. Ved at fortsætte accepterer du, at vi bruger cookies. 
Læs mere